Afbestilling af rejser til Caribien, Cuba og Florida

Store dele af Caribien, Cuba og Florida er ramt af orkanen Irma. Det giver kraftig blæst, voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Se her, hvordan din rejseforsikring i Tjenestemændenes Forsikring dækker:

Kontakt dit rejseselskab for at undersøge muligheden for ombooking eller refusion af billetten. Hvis de ikke kan hjælpe, dækker vi afbestilling af rejser til de berørte områder i Caribien, Cuba og Florida. Vi dækker foreløbig frem til og med mandag den 18. september 2017.

Vi følger situationen nøje og vurderer løbende, om muligheden for afbestilling skal forlænges.

Befinder du dig i et orkanramt område i Caribien, Cuba eller Florida, kan du altid kontakte vores døgnåbne alarmcentral på telefon +45 44 68 82 00.