Din forsikringsoversigt for 2018

Forsikringsoversigten er nu sendt ud til alle kunder. Har du tilmeldt dig e-Boks, får du din oversigt sendt til denne. Det er nemmest, hvis alle voksne i husstanden er tilmeldt e-Boks eller Min Side, hvis de har forsikringer hos os. På Min Side kan du i øvrigt give andre voksne i husstanden adgang til at se dine forsikringer ved at give dem fuldmagt.

OBS. Vi gør opmærksomme på, at på grund af en teknisk fejl, er der nogen kunder, der har modtaget 2 identiske forsikringsoversigter. Vi beklager den forvirring det måtte afstedkomme.

Herunder har vi forsøgt at svare på de spørgsmål, vi oftest får stillet. Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til vores Kundeservice.


Min oversigt ser anderledes ud end tidligere?
Ja, fra og med sidste år viser oversigten kun de forsikringer, hvor du selv står som forsikringstager. Er I flere forsikringstagere i husstanden, får I hver jeres oversigt. Den samlede terminspris for alle forsikringer oplyses kun til betaleren, herunder en samlevers bil eller et barns forsikring.

Hvordan kan det være, at der mangler en forsikring på min forsikringsoversigt?
Udtrækket til forsikringsoversigten sker på en fast dato i slutningen af november. Hvis du fx har fået ny bil inden for det sidste stykke tid - eller har solgt bilen, vil det typisk ikke fremgå af oversigten. Men du kan altid tjekke "Min Side" på vores hjemmeside. Her vil du få en fuldt opdateret oversigt - forudsat, at ændringen er lavet færdig i vores system.

Din forsikringsoversigt viser i år kun de forsikringer, hvor du selv er forsikringstager. Det betyder, at du fx ikke kan se din samlevers bilforsikring eller ulykkesforsikring, og det samme gælder for voksne børns forsikringer.

Hvad gør jeg, hvis jeg har ændringer/opdaget mangler til mine forsikringer?
Det er en god ide at tjekke oversigten hvert år for ændringer eller mangler. Måske har du solgt din knallert, købt sommerhus, fået barn eller lignende?

Har du ændringer til dine forsikringer, er du velkommen til at sende en mail til os, hvor du skriver, hvad det drejer sig om, samt oplyser dit police-nr.

Hvad er et engangsbeløb?
Engangsbeløb dækker over stormflodsafgift (60 kr. om året pr. police, hvor det opkræves).

Skadesforsikringsafgift
Skadeforsikringsafgiften, der er anført oven over engangsbeløbet, er beregnet for den terminsperiode, der betales for pr. 1 januar.

Ud over disse beløb kan der blive opkrævet en éngangsbetaling, hvis du fx i perioden efter 1. november har fået oprettet ny forsikring eller dækninger, som skal betales fra startdatoen.

Hvorfor betaler jeg mere i januar måned? 
De årlige afgifter, som er nævnt under engangsbeløb, samt eventuel manglende betaling, bliver opkrævet i januar. Derfor trækkes der ofte et højere beløb i januar.

Kan jeg få tilsendt en opdateret forsikringsoversigt?
Ja, men der vil ikke stå engangsbeløb på denne. Skriv en mail, hvor du oplyser et police-nr., så sender vi en ny oversigt til forsikringstageren af forsikringerne. Du har altid mulighed for at få overblikket, hvis du selv går ind på "Min Side" via vores hjemmeside.

Hvad er indeksregulering?
Alle forsikringspræmier, forsikringssummer m.m. indeksreguleres hvert år efter et forbrugerindeks (lønindeks) fra Danmarks Statistik. I 2018 er procentsatsen 1,54 %. Det sker for at sikre, at forsikringens værdi for dig følger med den almindelige prisudvikling i samfundet.

Jeg kører mindre/mere i min bil end oplyst på min bilforsikring?
Det er vigtigt, at din police står med de rigtige oplysninger i forhold til dit kørselsforbrug. For hvis du betaler for lidt, får du ikke fuld erstatning ved en skade. På oversigten kan du se dit anslåede km-forbrug, men på din police kan du se hvad km-tælleren stod på sidste gang, den blev tjekket. Hvis du ønsker at ændre op eller ned, skal du huske at aflæse km-tælleren præcist fra bilen, INDEN du kontakter os.

Hvorfor må der kun være en betaler pr. husstand?
Fordi det sikrer, at vi kan holde omkostninger til sagsbehandling og opkrævning – og dermed priserne – nede på en nem måde, når vi kun behøver sende én opkrævning. Det er en af årsagerne til, at vores forsikringer er billige.

Hvad er det for nogle gebyrer, I omtaler i de nye generelle bestemmelser? 
Der indføres kun gebyrer, hvis det bliver nødvendigt, og der er intet besluttet om det endnu. Der kan blive tale om mindre gebyrer, max 30 kr. pr. år, for at reducere vores udgifter til administrationsopgaver. Fx er forsendelsespriser steget voldsomt, og vi opfordrer derfor alle vores kunder til at tilmelde sig digitale løsninger som e-Boks, og ”Min Side”. Det hjælper med at holde vores omkostninger nede, og vores priser lave.

Hvorfor er totalbeløbet højere end de forsikringer, som jeg kan se på oversigten?
Det skyldes højst sandsynligt, at du er betaler af fx dit barns ulykkesforsikring  eller måske en samlevers bilforsikring. Hvis du er i tvivl, om beløbet er korrekt, er du velkommen til at kontakte os i Kundeservice.


Hvor finder jeg info om medlemsbonus?
Du kan læse mere her

Vi håber, at du har fået svar på dine spørgsmål. Hvis ikke kan du altid stille spørgsmål til din oversigt eller andet gennem vores Kundeservice på mail til tjm@tryg.dk eller på 70 33 28 28.