Nu kan du få leasingdækning til din bil

Den 15. juni 2017 lancerer vi leasingforsikring som en ny tilvalgsdækning på vores bilforsikring.

I takt med, at det bliver stadig mere populært at lease biler, er behovet for at kunne forsikre leasingbiler vokset, og vi er derfor glade for nu at kunne tilbyde vores kunder denne mulighed.

Leasingforsikringen består af 2 dele. Den ene er en afleveringsforsikring, som dækker de skader, man skal betale for ved aflevering – også hvis leasingaftalen afbrydes, før den udløber. Aftalen skal dog have været i kraft i min. 6 mdr. Den anden del er en førsteydelsesforsikring, som sikrer, at man ikke mister sin førstegangsydelse, hvis bilen bliver stjålet eller totalskadet. Leasingforsikringen kan kun købes sammen med en kaskoforsikring i TJM.

Kontakt din forsikringstillidsmand og hør mere om den nye dækning. Du er også velkommen til at skrive til Kundeservice på tjm@tryg.dk eller ringe på 70 33 28 28.