Anmeld skade online på Min side vil være utilgængelig fra fredag d. 19. april kl. 22 til mandag kl. 8 på grund af planlagt vedligeholdelse. Det betyder, at du ikke kan anmelde eller se dine skader på Min side i dette tidsrum. Vi beklager ulejligheden.

 Læs mere
Fordele for DCU-medlemmer
Campingvogn

Attraktive fordele for DCU-medlemmer

Nu får du bedre dækning på din campingvognforsikring, når du er medlem af Dansk Camping Union. Kontakt din forsikringstillidsmand direkte for at bestille.

DCU giver fordele på din forsikring

Dansk Camping Union (DCU) er en interesseorganisation med ca. 50.000 medlemsfamilier. DCU driver 22 campingpladser fordelt over hele Danmark. Udover attraktive rabatter på camping, får du som DCU-medlem også en række andre rabatter på fx færgebilletter og forlystelsesparker.

 

Vi kan i TJM Forsikring tilbyde endnu bedre dækninger på din campingvognforsikring, når du er medlem af DCU:

Lån af campingvogn ved skade

Få op til 15.000 kr. i kontant erstatning til at låne en midlertidig campingvogn, hvis din egen campingvogn har været udsat for en omfattende kaskoskade. Så kan I komme trygt afsted på jeres planlagte rejse i Danmark, når I skal bo på en af DCU's campingpladser.

Dækker din elcykel

Er elcyklen med på campingturen, er du dækket ved skader i forbindelse med fx sammenstød, under transport eller hærværk. Der er en fast selvrisiko på 1.000 kr.

Forlænget værdi af dit telt

Hvad end du har et bomulds- eller akryltelt, er teltet dækket til dets nyværdi helt op til 6 år efter, du har købt det.

Dækker i udlandet

Opbevarer du din campingvogn i udlandet i mere end 6 måneder, er din campingvogn fortsat dækket ved brand. Desuden dækker vi kaskoskader på din campingvogn i udlandet udover de 6 måneder, hvis den opbevares på særligt indrettede opbevaringspladser.

Retshjælp

Hvis du ender i en tvist, dækker vi helt op til. 250.000 kr.i retshjælp.

Rabat, når du forebygger skader

Det er altid godt at prøve at forhindre en skade, før den sker. 

Derfor giver vi rabat, når du forebygger skader på din campingvogn. Særigt haglskader er der mange campister som oplever på ture i fx Sydeuropa, og som kan forvolde store skader på campingvognens tag. Forebygger du skader på campingvognens tag med enten GFK tag eller ATC, får du 5% i rabat på din campingvognforsikring.

GFK tag

Du får 5% i rabat på din campingvognforsikring, hvis din campingvogn er udstyret med et GFK tag (glasfibertag), eller har du eftermonteret aluminiumstaget med en coating, som forhindrer haglskader.

ATC

Du får 5% i rabat på din campingvognsforsikring, hvis du har installeret en ATC enhed (Automatic Trailer Control), som sikrer, at campingvognen bremses, hvis den kommer i slinger.

Er du endnu ikke medlem af DCU?

Som campist er der mange fordele ved at blive medlem af DCU:

  • Attraktive dækninger på din campingvognforsikring
  • 30% rabat på overnatningsprisen på DCU's campingpladser
  • Gratis overnatning for dine børn eller børnebørn under 12 år på DCU's campingpladser
  • Rabat på ca. 400 campingpladser i Europa

 

Medlemspriser starter fra 370 kr. om året. Vælg dit medlemsskab her.

 

Allerede medlem? Kontakt din forsikringstillidsmand og få fordelene

Hvis du er medlem af DCU og ønsker fordele på din campingvognforsikring, skal du kontakte din forsikringstillidsmand, som sørger for at du får gavn af medlemsfordelene på din campingvognforsikring.

Find din personlige forsikringstillidsmand

Vores forsikringstillidsmænd er et unikt korps af fritidssælgere, som står til rådighed for vores kunder over hele landet. De er altid klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål eller vil købe forsikringer.