Ejerskifte
Gode råd

Få svar på dine spørgsmål om Ejerskifteforsikring

Skal du købe nyt hus? Her på siden finder du svar på dine spørgsmål omkring ejerskifte.

I TJM Forsikring tilbyder vi ikke ejerskifteforsikring, men vi anbefaler vores kunder at købe en.

Hvad er en ejerskifteforsikring?

En ejerskifteforsikring er en forsikring, der dækker alvorlige skader og ulovlige el- og vvs-installationer på huse, som ikke fremgår af tilstandsrapporter eller elinstallationsrapporter. Forsikringen ved ejerskifte tegnes af køberen af et hus, og den løber i mindst 5 år.

Skal man tegne en ejerskifteforsikring? Skjulte bygningsskader, konstruktionsfejl eller ulovlige installationer kan blive en dyr affære, når de først opdages efter hushandlens afslutning. Hver femte hushandel har haft behov for at bruge en ejerskifteforsikring, så det kan være en dyr ting at spare væk.

Et godt råd, hvis du skal købe en ejerskifteforsikring, er at indhente tilbud fra mindst to forsikringsselskaber. Når du skal beslutte dig for, hvilken du skal vælge, bør du derudover også undersøge, om forsikringsselskabet yder fuld forbrugerbeskyttelse.

Vigtigt at læse hustypebeskrivelsen

Vi anbefaler, at du som køber læser tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten, samt vedlagte hustypebeskrivelse grundigt igennem. Her vil der være en generel beskrivelse af de danske hustyper. Og mere vigtigt, der vil være en beskrivelse af, hvilke forhold du som husejer skal være særlig opmærksom på.

Ejerskifteforsikringen dækker ikke fejl og mangler, som er normale for hustyper af samme alder. Derfor er det vigtigt, at du på forhånd ved, hvad du kan forvente at støde på i din bolig, og som ejerskifteforsikringen ikke vil dække.

Tre gode grunde til at vælge en ejerskifteforsikring

Slip for økonomiske overraskelser
Dit hus repræsenterer en stor værdi. Med en ejerskifteforsikring kan du bevare husets værdi, og du sikrer dig imod uventede udgifter til reparation af skjulte skader, som hurtigt kan blive en dyr affære.
Dækker ulovlige el- og vvs-installationer
Er husets el- eller vvs-installationer ikke udført efter lovens krav, kan du få dækket udgifterne til at få installationerne udbedret og lovliggjort, hvis de ikke er nævnt i tilstandsrapporten.
Hjælp dig selv i en evt. retssag
Uden ejerskifteforsikring har køber svært ved at vinde en evt. retssag mod sælger. Så det er en god ide at tænke sig godt om i forbindelse med et huskøb.

Oftest stillede spørgsmål

Hvad dækker en ejerskifteforsikring?

Din ejerskifteforsikring dækker skader på dit hus, som du ikke kunne forvente ift. husets alder og vedligeholdelsesstand, og som ikke er omtalt i tilstandsrapporten eller el-installationsrapporten. Den dækker også forhold, hvor der er en stor risiko for skade, hvis årsagen var til stede på overtagelsestidspunktet.

Uanset eksemplerne er det vigtigt at være opmærksom på, at skaden eller årsagen til skaden, du gerne vil anmelde, skal have været til stede inden du overtog ejendommen.

Forsikringens dækning omfatter alle bygninger på ejendommen, såfremt de er undersøgt af den byggesagkyndige og sagkyndige i forbindelse med tilstandsrapport og elinstallationsrapport. Du skal være opmærksom på, om den bygningssagkyndige i tilstandsrapporten har markeret, at der er bygningsdele, som var gjort utilgængelige ved huseftersynet.

Hvad dækker ejerskifteforsikringen ikke?

Ejerskifteforsikringen dækker ikke skader og fysiske forhold, der er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Det er kendte forhold, som du er blevet gjort opmærksom på, inden du købte huset. Forsikringen dækker heller ikke almindelig slid og ælde eller mangelfuld vedligeholdelse, forhold uden for bygningen og bagatelagtige forhold.

Der er desværre mange som tror, at en ejerskifteforsikring dækker alt det, der ikke er helt, som man regnede med, da man købte huset. Det kan ofte føre til frustration og skuffelse, uanset hvilket forsikringsselskab man har valgt. 

Fx er en fugtig kælder i et ældre hus ikke dækket. Her er der tale om forventelige forhold ved ældre huse. Læs hustypebeskrivelsen i tilstandsrapporten. Her får du et indblik i, hvilke særlige forhold, du skal være opmærksom på ved lige præcis din hustype.

Hvad koster en ejerskifteforsikring?

Leder du efter en billig ejerskifteforsikring? Ejerskifteforsikringens pris kan variere meget. Prisen bestemmes ud fra flere faktorer:

  • Hvornår huset er opført
  • Størrelsen
  • Prisen
  • Om forsikringen skal gælde 5 eller 10 år
  • Om du vælger basis eller udvidet dækning

Typisk kan en ejerskifteforsikring koste alt mellem 10.000 og 30.000.

Hvornår skal ejerskifteforsikring senest tegnes?

Vær opmærksom på, at ejerskifteforsikringen skal være købt, inden man får udleveret nøglerne til ejendommen fra sælger.

Hvad er forskellen på en basis og en udvidet ejerskifteforsikring?

Hvad er den bedste ejerskifteforsikring? Den største forskel på en basis og en udvidet ejerskifteforsikring er, at førstnævnte dækker i 5 år, og sidstnævnte dækker i op til 10 år. En udvidet har desuden en bredere dækning. Ulovlige bygningsindretninger, kosmetiske forskelle på fliser og sanitet, forurenet grund (ved påbud om oprensning) og ulovlige stik- og kloakledninger i grunden udenfor bygningen er eksempler på, hvad den udvidede ejerskifteforsikring dækker, der går udover basisdækningen.

Hvem betaler for en ejerskifteforsikring?

Som led i huseftersynsordningen er sælger forpligtet til at betale halvdelen af forsikringspræmien på ejerskifteforsikringen. Det er sælger, der indhenter tilbud på en ejerskifteforsikring, hvilket ofte vil være den billigste. Hvis køber foretrækker en anden, er sælger stadig kun forpligtet til at betale det beløb, der svarer til halvdelen på den billigste. Det er altså både sælger og køber, som betaler for ejerskifteforsikringen.

Hvad hvis der er fejl i tilstandsrapporten?

Hvis du mener, at der er fejl eller mangler, skal du først klage direkte til den bygningssagkyndige.

Afvises din klage?

Hvis din klage afvises af den byggesagkyndige, kan du tage sagen til Disciplinær- og klagenævnet. Nævnet kan sørge for, at den bygningssagkyndige kommer til at betale erstatning for tab grundet fejl og mangler i tilstandsrapporten.

Hvad er en Flytteforsikring?
Sådan er dine ting dækket under flytningen

En flytning kan gå hårdt ud over ens ting. Har du tilvalgt Pludselig skade-dækning til din indboforsikring, er du bedre stillet, hvis noget går i stykker under flytningen.

Tilvalget dækker ikke, hvis du betaler nogen for at stå for flytningen. Husk derfor at sikre dig, at firmaet er forsikret, hvis du får hjælp fra professionelle.

Når du er flyttet, dækker vi i tre måneder på både din nye og gamle adresse. Så har du god tid til at få de sidste ting på plads.

Bedst i test - hus

Vores husforsikring vinder igen Bedst i Test

Vores husforsikring er for andet år i træk blevet kåret som Bedst i Test af Forbrugerrådet Tænk. Du får markedets billigste Husforsikring med solid dækning. Se, hvilken pakke der passer til dig og beregn din pris. Vælger du superpakken, får du en rottespærre med.

Se her om du også kan spare penge