Anmeld skade online på Min side vil være utilgængelig fra fredag d. 19. april kl. 22 til mandag kl. 8 på grund af planlagt vedligeholdelse. Det betyder, at du ikke kan anmelde eller se dine skader på Min side i dette tidsrum. Vi beklager ulejligheden.

 Læs mere
Par der skal flytte og har spørgsmål til sine forsikringer og adresseændringer
Mit TJM

Skal du flytte, eller er du lige flyttet?

Mange ringer til os med spørgsmål om flytning og forsikring. Her på siden finder du de fleste svar. Du kan også læse vores gode råd til lige din situation her.

Få styr på flytning og forsikring

 

Der er mange ting, du skal have styr på, når du skal flytte. Forsikringer er en af de ting, der står på de fleste to-do-lister.

 

Vi vil gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og dit forsikringsbehov. Kontakt os, så vi sammen kan sørge for at dine forsikringer passer til dit nye sted i livet. Du kan også bestille et forsikringstjek nederst på siden.

Skal du give TJM besked, når du flytter?

Vi får automatisk besked fra Folkeregisteret, når du flytter. Så længe, du er oprettet med korrekt CPR-nummer hos os.

Du behøver derfor ikke kontakte os, for at vi ændrer adressen på dine forsikringer. Mangler vi oplysninger for at kunne ændre adressen, kontakter vi dig.

Du skal heller ikke kontakte os, hvis du ønske adressebeskyttelse. Det sker i Folkeregisteret – og det får vi også automatisk besked om.

Du skal kontakte os, hvis:

Særlige omstændigheder

Der kan være situationer, hvor vi kontakter dig, fordi vi mangler nogle oplysninger, for at kunne rette din adresse.

Post Nord modtager automatisk besked om flytningen fra Folkeregisteret, så du behøver ikke at gøre mere. Bare du husker at få sat husstandens navne på jeres nye postkasse. 

Borger.dk kan du få en masse god råd ifm. flytning.

Sådan dækker vi under flytningen

Din indboforsikring dækker i 3 måneder på begge adresser

Når du flytter fra en adresse i Danmark til en anden, dækker din indboforsikring i TJM både på din nye adresse og din gamle adresse i 3 måneder, fra den dato du får din nye bolig til rådighed.

Bruger du flyttefirma under flytningen?

Så er det flyttefirmaets forsikring, der skal dække, hvis noget går i stykker, mens det er overladt til dem. Det er dog ikke alle flyttefirmaer, der sikrer deres kunder på denne måde, og derfor anbefaler vi dig at tjekke, om dine flyttemænd er forsikrede, før du overlader dit indbo til dem.

Flytter du til udlandet?

Hvis du flytter til udlandet, er der nogle forsikringer, du kan beholde, mens andre bliver slettet. Det kan være en god ide at forblive kunde hos os, hvis du ikke automatisk kan blive kunde igen. Husk, du skal kontakte os, hvis du flytter til udlandet.

Er du fortsætter kunde, dvs. er du fx kunde i TJM Forsikring på grund af en tidligere ægtefælle, kan du beholde en forsikring hos os. Så sikrer du, at du kan få alle dine forsikringer i TJM Forsikring igen på et senere tidspunkt i dit liv.

Eksempler på situationer, hvor du kan beholde dine forsikringer, selvom du flytter til udlandet:

  • Er du udstationeret, kan huset godt forblive forsikret hos os - også selvom du lejer det ud eller det står tomt.
  • Personforsikringer kan fortsætte i en ubegrænset periode inden for EU/EØS, Norden, Grønland og Schweiz.
  • Rejseforsikringen kan dække Grønland, hvis I flytter til Grønland. Sørg for at have Verden som dækning.

Læs mere om forsikring i udlandet her

Forsikringstjek (foto)

Skal vi hjælpe dig med dit nye forsikringsbehov?

Har du brug for rådgivning og hjælp til forsikringer, kan du nemt bestille et forsikringstjek hos en af vores forsikringsrådgivere, som vil guide dig igennem dit behov for forsikringer og dækninger.

Bestil et forsikringstjek