Vandskade
Mit TJM

Vandskade i hjemmet - sådan dækker forsikringen

Vandskader kan opstå på en masse måder, fx kraftig regn, utætheder i rørinstallationer i huset, eller fygesne. Herunder kan du læse vores gode råd til, hvordan du kan forebygge vandskader, hvad du skal gøre, hvis der opstår vandskade, og hvordan forsikringen dækker, hvis uheldet er ude.

Køb en husforsikring med Udvidet vandskadedækning eller anmeld vandskade her.

Køb husforsikring her

Hvordan opstår vandskader?

Vandskader i hjemmet kan opstå på mange måder. Vandskader kan fx opstå som følge af voldsomt vejr som skybrud, oversvømmelse og stormflod, men også pga. fejl, utætte installationer i hjemmet eller sprængte rør. Risikoen for sprængte rør i hjemmet er størst i vintermånederne, hvor der er frost.

Uanset hvad er det en god idé at være forsikret, i tilfælde af, at din bolig bliver ramt af vandskader.

Er du dækket ved vandskader?

Beregn din pris på husforsikring

 

Beregn din pris på indboforsikring

Vandskader som følge af kraftig regn

Skybrud kan forekomme året rundt, men er særlig hyppige om sommeren, og er en hyppig årsag til vandskader.

Skybrud er meget voldsomme regnbyger, hvor der på kort tid falder så store mængder regn, at normale, velholdte kloaksystemer ikke kan klare presset. Vandet kan derfor løbe ind og oversvømme fx kældre og sive igennem utætte tage og vinduesrammer mv.

Er der kraftig regn eller skybrud på vej, er det en god idé at være på forkant – og du kan heldigvis selv gøre meget for at forebygge eller begrænse skybrudsskader og vandskader på dit hus.

Køb forsikring til dit hus

6 gode råd til at undgå vandskader

Læs gode råd til at undgå skybrudsskader
Luk alle vinduer – især tag- og kældervinduer. Husk, at vandskader som følge af åbne vinduer ikke dækkes af din husforsikring.
Rens tagrender og tagnedløb med tilhørende brønd.
Rens udendørs afløbsriste for blade og andet affald.
Tjek riste på vejen – kontakt kommunen, hvis de er stoppet til.
Løft så mange ting som muligt op fra kældergulvet, så de ikke kommer i kontakt med vand, der evt. trænger ind.
Ved afløb i kælderen kan du få installeret en lukkeventil, et tilbageløbsstop eller et højvandslukke, der kan være med til at forhindre vandet i at komme ind i kælderen gennem gulvafløb og toiletter.

Vandskader som følge af utætheder

En anden hyppig årsag til vandskader er utætheder i boligens rørinstallationer, fx i rør til vandhaner, brusere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, radiatorer osv.

For at undgå vandskader skal disse rør, kabler og slanger være helt tætte, vedligeholdt og professionelt installeret. Selv de mindste utætheder kan forårsage vandskader i dit hjem, og det kan blive en dyr oplevelse uden en forsikring.

Køb forsikring til dit hus

5 gode råd til at identificere utætheder og forebygge vandskader

    Hold øje med din vandmåler.
    Køb en fugtmåler - fugt kan være tegn på en vandskade.
    Knirkende gulve kan afsløre rørbrud.
    Tjek jævnligt synlige vandinstallationer, fx rørene under køkkenvasken eller under håndvasken på badeværelset.
    Hvis du fugtspærrer vådrum, herunder badeværelset, mindsker du risikoen for vandskader. Sørg for at gulv og vægbelægninger er tætte, ligesom borede huller og flisefuger.

    Vandskade og forsikring

    Du skal være opmærksom på, at de forskellige typer af vandskader kræver, at du har købt dækninger, der passer til den konkrete skade, fx dækning for skybrud, skjulte rør eller vand der siver fra synlige rør.

    Hvilke vandskader dækker forsikringen?

    Med vores husforsikring er du dækket mod flere forskellige vandskader. Det er en del af grunddækningen i vores husforsikring. Med husforsikring basis er du dækket for vandskader ved sky- eller tøbrud, sne og frostsprængninger i rør- og elinstallationer.

    Rør/kabel og stikledningsforsikring

    Husforsikringens basispakke indeholder også en dækning af skader fra skjulte rør- og kabler, samt en stikledningsforsikring.

    Rør- og kabelforsikringen dækker skader, der er en følge af utætheder i skjulte rør og el-kabler i huset, fx i gulv, loft eller vægge. Hvor rør- og kabelforsikringen dækker husets indvendige rør, dækker stikledningsforsikringen de udvendige installationer i jorden til fx vand, varme, gas og afløb.

    Genhusning

    Kan du ikke bo i dit hus pga. en vandskade, der er dækket af din husforsikring, betaler TJM Forsikring også de nødvendige merudgifter til genhusning.

    Udvidet vandskade sikrer dig den bedste dækning

    Du kan vælge at blive forsikret mod en række flere vandskader, hvis du tilvælger dækningen Udvidet vandskade i din husforsikring. Så er du også dækket for skader, hvor vand trænger ind i huset gennem fx fundamenter og gulv. Den dækker også skader efter fygesne, opstigning af kloak- eller grundvand og udsivning fra synlige rør, fx ved radiatorer.

    Læs mere om husforsikring

    Undgå vandskade med højvandslukke

    Alt tyder på, at vi i fremtiden vil se flere og kraftigere skybrud pga. klimaforandringer. Derfor er det en god idé at klimasikre dit hus mod de skader, det kan medføre.

    Hvis du vælger at installere et højvandslukke for at undgå vandskade, får du rabat på din husforsikring hos os.

    Læs mere om højvandslukke

    Husk indboforsikringen

    Du kan også få brug for en indboforsikring, hvis du får en vandskade - så er dine ejendele også dækket ved vandskader.

    Beregn pris på indboforsikring

    Bor du til leje, i andelsbolig eller i ejerlejlighed?

    Så kan du på indboforsikringen tilvælge "Udvidet vandskade/boligdækning", som dækker dig, der bor til leje, eller er indehaver af en andels- eller ejerlejlighed. Den dækker glas og sanitet, skadedyrsbekæmpelse (fx væggelus) handicaptilpasning, rørskader på skjulte rør, som ikke er omfattet af bygningens forsikring, og udvidet vandskade, fx nedbør eller smeltevand, der trænger ind gennem utætheder.

    Få en indboforsikring her

    Hvis skaden er sket

    Selvom du har forsøgt at forebygge, kan det ske, at du får vandskader i din bolig. Skulle uheldet være ude – så husk følgende:

    • Kontakt os hurtigst muligt. Hvis skaden sker uden for vores åbningstid, bliver du henvist til vores døgnskadevagt, som kan hjælpe dig videre. Hvis det ikke er akut, kan du anmelde skaden online.
    • Stands skaden. Sæt spande op, hvis det drypper ned fra loftet. Undersøg, hvor vandet kommer ind, og dæk hullet til. Fjern ting fra de skadede områder. Smid ikke skadet indbo ud, før du har talt med os.
    • Dokumentér skadernes omfang, og hvad du har gjort for at forhindre og mindske dem, inden du begynder at rydde op. Tag billeder eller video.

    Anmeld skade