Anmeld skade online på Min side vil være utilgængelig fra fredag d. 19. april kl. 22 til mandag kl. 8 på grund af planlagt vedligeholdelse. Det betyder, at du ikke kan anmelde eller se dine skader på Min side i dette tidsrum. Vi beklager ulejligheden.

 Læs mere
Ukraine - Indbo (foto)
Gælder fra d. 2. marts 2022

Vi udvider vores indboforsikring til at dække ukrainske flygtninge

Åbner du dit hjem for ukrainske flygtninge, så sørger vi for forsikringerne. Vi vil gerne hjælpe jer, der i denne tid hjælper andre, derfor udvider vi dækningen på indboforsikringen.

Vil du hjælpe en flygtning i nød?

Med den seneste udvikling i Ukraine forventes op mod 20.000 ukrainske flygtninge at søge mod Danmark. Vi ved, at en del danskere allerede huser flygtninge privat, og det går du måske også med en tanke om at gøre. Det vil vi gerne bakke op om, og derfor har vi valgt at udvide dækningen på vores indboforsikring.

Hvis du vælger at huse en flygtning fra Ukraine, dækkes flygtningens ejendele af din indboforsikring og flygtningen selv via din ansvarsdækning.

Du skal ikke bekymre dig. Det betyder intet for dine dækninger, og alle vores kunder med en indboforsikring kan nyde udvidelsen. Således kan vi bidrage til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at hjælpe ukrainske flygtninge i en tragisk situation.

Åbner du dit hjem for flygtninge fra Ukraine, udvider vi din indboforsikring

Udvidelsen betyder fx, at de ukrainske flygtninges ejendele i Danmark vil kunne dækkes ved brandskader, indbrud, simpelt tyveri, røveri, vandskader, hærværkskader, stormskader, færdselsuheld, pludselige skader og elektronikskader, mens de ukrainske flygtninge selv er sikret af din ansvarsforsikring.

Vi har, som så mange andre virksomheder, kigget på hvordan vi kan hjælpe i disse særlige omstændigheder. Fordi vi arbejder med forsikring, er det oplagt at støtte op om de kunder, som vil hjælpe ukrainske flygtninge i en tragisk situation.

Få Psykologisk krisehjælp

+45 44 20 61 20

Får du eller den ukrainske flygtninge brug for psykologisk krisehjælp, skal du som kunde kontakte os inden behandlingen igangsættes.

Vi dækker dig
Hvis du er kunde i TJM Forsikring med en Indboforsikring, udvider vi dækningen Psykologisk krisehjælp. Det betyder, at har du pårørende i Ukraine, der er ramt af krigen, kan du gøre brug af Psykologisk krisehjælp og få bearbejdet dine oplevelser.
Vi dækker ukrainske flygtninge
Har du flygtninge boende, betyder det også, at de kan de modtage Psykologisk krisehjælp. Både eksisterende kunder og ukrainske flygtninge, der er berørte af situationen i Ukraine, giver vi altså muligheden for at få psykologisk krisehjælp.

Fakta om dækningen

Hvem er omfattet?

Indboforsikring

Det er ukrainske flygtninge, der tager ophold hos dig som kunde med en indboforsikring i TJM Forsikring.

Psykologisk krisehjælp

Alle vores kunder med Indboforsikring, der er berørte af situationen i Ukraine, kan modtage psykologisk krisehjælp.

Ukrainske flygtninge, der tager ophold hos personer, der er kunder med en Indboforsikring hos TJM Forsikring, kan også modtage Psykologisk krisehjælp.

Hvad betyder det, at ansvar er dækket?

De ukrainske flygtninge er dækket af indboforsikringens ansvarsdækning, så længe de bor og opholder sig hos dig som kunde. Det betyder, at vi dækker, hvis de kommer til at skade andre personer eller andres personers ting.

Hvilke indbogenstande kan dækkes?

Det kan de ting og personlige ejendele, som de ukrainske flygtninge har medbragt til Danmark og erhverver sig, mens de bor og opholder sig hos dig som kunde i TJM. Forsikringen dækker de mest almindelige skader så længe, at de deler bolig med dig som kunde.

Hvordan dækker forsikringen?

De ukrainske flygtninges indbogenstande er dækket ved brandskader, indbrud, simpelt tyveri, røveri, vandskader, hærværksskader, stormskader, færdselsuheld, pludselige skader og elektronikskader efter de betingelser, der gælder for din indboforsikring som kunde.

Kunder med en Indboforsikring og ukrainske flygtninge kan også modtage psykologisk krisehjælp.

Hvor længe gælder dækningen?

Foreløbig gælder dækningen fra d. 2. marts 2022 og 6 måneder frem.

Tilbuddet om psykologisk krisehjælp gælder foreløbigt i perioden frem mod d. 1. september 2022. Forsikringen dækker op til 10 timers konsultation hos psykolog pr. person.

Hvordan gør jeg brug af Psykologisk krisehjælp?

Får du eller den ukrainske flygtninge brug for psykologisk krisehjælp, skal du kontakte os inden behandlingen igangsættes (vi henviser til en psykolog).

Ring til os på 44 20 61 20

Skal du betale mere?

Nej, udvidelsen koster ikke ekstra. Normalvis betaler man for alle medlemmer i husstanden – men du skal bare betale det du plejer. Vi dækker din midlertidige husstand.