Vores værdier i TJM Forsikring
Mit TJM

Vores værdier i TJM Forsikring

I TJM Forsikring arbejder vi fælles om at skabe det bedste forsikringsselskab for vores kunder ud fra vores tre værdier.

Nærvær

TJM Forsikring er grundlagt og ejet af faglige organisationer. I mere end 80 år har vi haft et tæt samarbejde med medlemmerne og kendt til deres forsikringsbehov. I dag tror vi fortsat på at nærvær i relationen til vores kunder sikrer den allerbedste rådgivning og kundeoplevelse.

Vi rådgiver dig dér, hvor du er

Derfor har vi et unikt korps af forsikringsrådgivere, som vi kalder forsikringstillidsmænd. Din forsikringstillidsmand kender til din jobsituation, dit faglige ståsted og er i samme område af landet som dig. Du kan kontakte din forsikringstillidsmand, når du vil, om alle spørgsmål du har til din forsikring. Find din forsikringstillidsmand på Min side eller nederst her på siden.

Wilde - børnenes ven i en svær tid

At komme til skade eller være vidne til en skade er aldrig sjovt. Slet ikke når man er barn. I TJM Forsikring kan vi desværre ikke forhindre en skade, men vi kan give de mindste et plaster på såret. 

Wilde skaber smil i en svær tid. Vi sender den bløde giraf Wilde ud til alle børn, der selv er kommet til skade eller fx er blevet genhuset pga. brand- eller vandskade.

Ordentlighed

TJM Forsikring bygger på et stærkt forsikringsfællesskab mellem de faglige organisationer, vi samarbejder med. Vi er ikke et forsikringsselskab for alle; det betyder, at vi kan tilbyde ekstra gode priser og dækninger til vores kunder, som er medlem af en faglig organisation, vi samarbejder med, og deres familier.

Fællesskab betaler sig

Da vores forsikringsfællesskab er en lukket kundekreds, er vores udgifter til salg og marketing væsentlig lavere end hos andre. Det kommer dig som kunde til gode ved konkurrencedygtige priser og bedre tid til ordentlig rådgivning.

Et overskud går tilbage til vores kunder

Eftersom det er de faglige organisationer, der er med i Interesseforeningen, som ejer TJM Forsikring, er det også organisationerne og vores kunder selv, der får del i et eventuelt overskud. Bl.a. får du som medlemskunde i TJM Forsikring adgang til Interesseforeningens attraktive ferieboliger i Blåvand, Skagen og Prag.

Enkelhed

Forsikring kan være komplekst, men vi tilstræber altid at gøre det så enkelt som muligt for dig som kunde.

Vi samler alle dine dokumenter ét sted

Hav al post samlet ét sted. Som digital kunde skal du ikke bekymre dig om at holde styr på brevene og papirerne derhjemme i bunken. Vi gør det nemmere at have et overblik ved at samle alle dine forsikringsdokumenter ét sted, på Min side.

Din FTM er din personlige rådgiver

Din personlige lokale rådgiver

Som kunde i TJM Forsikring har du altid din egen forsikringstillidsmand. Din forsikringstillidsmand bor i samme område som dig og hjælper dig med alt, hvad angår dine forsikringer. Find din forsikringstillidsmand på Min side.

Find din forsikringstillidsmand

Hjælp til mere end bare forsikringer

Der er rigeligt med ting at huske på i hverdagen for de fleste danskere. Derfor vil vi gøre, hvad vi kan, for at gøre hverdagen lidt enklere for dig som kunde i TJM Forsikring.

Bilpleje - nem og enkel vedligeholdelse

Når du vælger Bilpleje, tager du hånd om din bil uden at skulle bekymre dig om, hvornår det er tid til bilvask, hjulskift eller sæsontjek. Vi giver dig besked, når du kan benytte dig af en bilvask eller det er ved at være tid til sæsontjek eller hjulskift.

Senior Omsorg - giv tryghed tilbage til en, du holder af

Med Senior Omsorg kan du tage hånd om dine nærmeste, fx dine senior forældre, hvis de har brug for ekstra hjælp. Det er din mulighed for at sikre den ældre tryghed i livet, fx hvis I ikke bor i nærheden af hinanden.

Find din personlige forsikringstillidsmand

Vores forsikringstillidsmænd er et unikt korps af fritidssælgere, som står til rådighed for vores kunder over hele landet. De er altid klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål eller vil købe forsikringer.